Beskrivelse
Høj kvalitet og gennemtænkte løsninger
Åbent hus med tilmeldingskrav 24/7 – klik på billede –
Ejendommen
Villaen ligger for enden af den lille, attraktivt placerede enklave på Kvædevej. Et af Hornslets ældste og mest charmerende kvarterer, hvor børnene trygt kan lege på vejene eller på den nyetablerede legeplads med fodboldbane overfor huset. Her kører der kun personer, som bor på vejen eller som har et ærinde.
Indretningen
Vi har nu fornøjelsen at byde jer velkommen indenfor i denne fantastiske villa på Kvædevej 22, som rummer hele 157 boligkvadratmeter i ét plan fordelt på fire værelser og to badeværelser. Villaen er blevet totalrenoveret i 2019/2020, hvor der ikke er gået på kompromis med hverken komfort, kvalitet eller funktionalitet. Her får I en familievenlig planløsning med minimal spildplads og en separat forældre-og børneafdeling.
I bydes velkommen i villaens store bryggers med masser af skabe og plads til at hænge sit overtøj og sætte skoene. Herfra bliver I ledt direkte ind i i det fantastiske køkken-alrum med sildebensgulv, som ligger i forbindelse med den lyse stue med loft til kip, blot adskilt af smukke franske døre. Køkkenet er fra Kvik og fremstår moderne og eksklusivt i mørkt design. Køkkenøen er smukt intregreret i resten af spisestuen, da den samtidig helt unikt kan bruges som et opbevaringsmøbel. Både fra spisestuen samt stuen har I udgang til den skønne flisebelagte terrasse, hvor solen kan nydes dagen lang.
Villaen byder desuden på en stor forældreafdeling med soveværelse, walk-in closet og et stort badeværelse med både separat bruseniche og badekar. Fra soveværelset er der udgang til egen terrassse, hvor morgenkaffen kan nydes.
Fra den modsatte side af køkken-alrummet finder I børneafdelingen med to store værelser og eget badeværelse. Badeværelset fremstår stilrent med smukke løsninger samt New Yorker glasvæg. Villaens fjerde værelse finder I i forbindelse med alrummet, som kan byde på mange anvendelsesmuligheder. Det kan desuden fremhæves, at der er lagt nyt gulvvarmesystem i 2020.
Området
I kort afstand fra villaen finder du både skønne marker, natur og let adgang til fritidsaktiviteter ved Hornslet Hallen. Derudover er både indkøbsmuligheder og specialbutikker indenfor få minutter. Børnenes tur til skolen kan klares med en kort cykeltur og Naturbørnehaven Mosegården er beliggende i kvarteret….