Beskrivelse
Velholdt murstens villa i rolige omgivelser
Åbent hus med tilmeldingskrav 7/2 – klik på billede –
Velkommen til denne velholdte murstensvilla fra 1966 – en bolig, der emmer af nostalgi og varme. Her træder du ind i et hjem, der står næsten som dengang da huset blev bygget. Med originale detaljer som flotte indbyggede skabe, et tidstypisk køkken og farverige badeværelser, får du en sjælden mulighed for at opleve en villa fyldt med minder og charme.
Villaen er fordelt på to plan, hvor stueetagen byder entré, rummelig fordelingsgang med indbygget skab og ovenlysvindue. Badeværelse med kar, tre værelser, et hyggeligt køkken med spiseplads, og en stor stue med udgang til en dejlig udestue – perfekt til afslapning hele året rundt.
Kælderetagen rummer en indbygget garage med plads til værktøj og bil, et badeværelse med brus samt tre disponible rum, der i dag bruges som værelse, opbevaring og et stort hobbyrum. Der er også trappeopgang med rigelig opbevaringsplads.
Udendørs venter en nem og vedligeholdelsesvenlig have med terrasser, smukke blomsterbede, græsplæne og et praktisk skur. Den rummelige indkørsel har plads til flere biler.
Efter 58 år er sælger nu klar til at lade en ny familie overtage og sætte sit eget præg på dette unikke hjem.
Assens er en dejlig landsby med et trygt lokalsamfund, hvor man har det hele indenfor rækkevidde og kort aftand til busstoppested og byens centrum. Byen indeholder både skole, pasning, sportshal, indkøbsmuligheder, spejderforening og meget mere. Byen har et trygt og godt foreningsliv med blandt andet idrætshal med blandt andet gymnastikforening, badminton og motionscenter med spinninghold mv. Assens ligger i et smukt naturområde ved dejlig skov og ved Mariagerfjord med kort afstand til Dania og Kongsdal havn med mulighed for at have sin båd og fiske langs fjorden….