Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla med jordvarme
Drømmer du om en rummelig og velholdt bolig, med et lavt energiforbrug? Denne skønne familievilla byder på en flot facade, hvor særligt tilbygningen og karnappen skaber et spændende og arkitektonisk udtryk.Boligens veludnyttede kvadratmeter giver utallige muligheder – blandt andet er værelset i tilbygningen godkendt til liberalt erhverv. Den gennemtænkte planløsning består af et lyst køkken/alrum, en rummelig stue, et stort badeværelse med loft ført til kip, et praktisk gæstetoilet samt fire gode værelser. Særligt tilbygningen imponerer med et stort opholdsrum, hvor loftet ligeledes er ført til kip, og en hyggelig hems, der får et smukt lysindfald fra ovenlysvinduet. Ejendommen har gennem årene gennemgået en omfattende energioptimering, hvilket sikrer et fornuftigt energiforbrug.
Blandt de mange energibesparende tiltag kan nævnes:
– Jordvarme
– Ekstra isolering i både vægge og loft
– Varmepumpe (IVT C7)
– 3-lags energivinduer på nordsiden (2012)
– Wanpan varmepaneler for jævn og behagelig opvarmning
Boligens højdepunkter:
– Indflytningsklar og flot vedligeholdt villa
– Gulvvarme i entré, badeværelse, toilet, bryggers og tilbygning
– Stor garage/værksted på 42 m² med nyt tag fra 2016
– Unik tilbygning med loft til kip, karnap og hems med ovenlysvindue
– Store vinduespartier, der sikrer masser af naturligt lys
– Badeværelse med imponerende loftshøjde
– Hyggelig brændeovn fra 2007
– Lys og indbydende udestue (2010) med delvist glastag
– Smuk og stemningsfuld have
Udendørsarealerne er en sand oase! Haven er smukt anlagt med flisebelagte stier i flere niveauer, grønne bede, frugttræer og hyggelige kroge. Her får du en næsten gårdhave-lignende stemning, hvor du kan nyde solen dagen lang.
Herskind er en skøn by med et dejligt lokalsamfund med bl.a. skole og indkøb. Herskindskolen er en stor skole, med klasser helt op til 9. samt integreret børnehave og vuggestue. Her er der ikke nogen, der ikke kender hinanden og børnene kan være trygge ved hinanden, både små og store, idet der ofte laves aktiviteter på kryds og tværs. Der er desuden cykelsti hele vejen til Aarhus fra Herskind. Den lokale Brugs ligger i gåafstand eller en kort cykeltur fra Vibevænget, og også skolen er i cykelafstand herfra, med skolepatrulje og cykelsti, så børnene trygt og sikkert selv kan færdes i skole….