Beskrivelse
Lys lejlighed med solrig altan i hjertet af Hillerød
Åbent hus med tilmeldingskrav 8/2 – klik på billede –
Solens stråler strømmer ind gennem store vinduespartier i denne velindrettede lejlighed, som også byder på en skøn sydvestvendt altan med god udsigt over omgivelserne. Lejligheden ligger på første sal i en ejendom fra 2010, og der er god afstand til de nærmeste bygninger, så du får en oplevelse af lys og luft omkring dig. Samtidig får du alle bymidtens mange tilbud lige for dine fødder. Vi befinder os i hjertet af Hillerød, og der er få skridt til indkøb, specialforretninger og spisesteder. Du kommer også let til Slotssøen og Slotsparken, og du kan cykle til Hillerød Station på bare fem minutter. Det skal desuden bemærkes, at der medfølger p-tilladelse, så du kan parkere frit på ejendommens parkeringsareal.
Indenfor i lejligheden er der en lys og venlig atmosfære, og man mærker den gode kvalitet i alle løsninger. Standen er pæn, og planløsningen er moderne med god pladsudnyttelse. Der er opbevaringsplads i entreen, som leder videre til boligens opholdsmiljø. Køkkenet ligger i halvåben forbindelse med stuen, og udgangen til altanen forstærker oplevelsen af lys og luft.
Boligen indeholder herudover to soveværelser. Det ene har indbygget skab og det andet har adgang til deoptarum, der også kan benyttes som walk-in closet. Endelig får du et badeværelse med brus og vaskesøjle.
Fra gadedøren er der under fem minutters gang til SlotsArkaderne, som byder på et væld af specialforretninger og indkøbsmuligheder. Der er ikke meget længere til den hyggelige gågade, mens gåturen til Torvet kan klares på knap ti minutter.
Kontakt EDC og book en fremvisning….