Beskrivelse
Indflytningsklar 3-værelses lejlighed med vestvendt altan – moderne komfort og fantastisk beliggenhed på Trøjborg
Velkommen til Otte Ruds Gade – et spændende nybyggeri i hjertet af det charmerende Trøjborg-kvarter. Her finder du 12 lyse og moderne lejligheder, alle opført i kvalitetsmaterialer og med elevator i opgangene. Hver bolig er nøje gennemtænkt og opført med fokus på komfort, æstetik og funktionalitet – og ikke mindst den attraktive beliggenhed som et stort fælles plus.
Denne treværelses lejlighed på hele 114 m² byder på en gennemtænkt planløsning og masser af naturligt lys. Du bliver budt velkommen af et stort og indbydende opholdsrum, hvor køkken, spiseplads og stue smelter sammen i ét åbent og lyst alrum. Det stilrene køkken er opført i tidløse materialer og udstyret med en rummelig køkkenø, som inviterer til både madlavning og hyggelige stunder med gæster.
Fra alrummet er der direkte adgang til en solrig, vestvendt altan med en fantastisk udsigt – det perfekte sted at nyde eftermiddagssolen med en kop kaffe eller et glas vin. Lejligheden rummer desuden to gode værelser med plads til både seng, opbevaring og eventuelt hjemmearbejdsplads. Badeværelset er moderne og elegant med væghængt toilet, bruseniche med glasafskærmning samt vaskesøjle. Overalt i boligen er der gulvvarme, og der er naturligvis installeret genveksanlæg for optimal indeklimakomfort.
Et gennemgående træk ved boligen er den imponerende loftshøjde og store vinduespartier mod både øst og vest, som sikrer et fantastisk lysindfald hele dagen.
Som beboer får du adgang til en helt særlig fælles taghave på ca. 1.500 m². Her kan du nyde det grønne byliv i fulde drag med hyggelige opholdsområder, smukke beplantninger, en petanquebane og en lille legeplads – en grøn oase midt i byen, som både inviterer til afslapning og socialt samvær. Ejendommen tilbyder desuden praktiske faciliteter som cykelkælder og privat depotrum. Fra kælderen er der mulighed for at leje en privat parkeringsplads.
Beliggenheden kunne næsten ikke være bedre. Du bor midt på Trøjborg med specialbutikker, caféer, biograf og dagligvarebutikker lige rundt om hjørnet. Offentlig transport med både bus og letbane er inden for få minutters gang, og både Riis Skov og Aarhusbugten ligger tæt på, hvis du vil ud i naturen. Om sommeren er det særligt oplagt at tage cyklen til Den Permanente strand og nyde solen og havet.
Kort sagt: En lys, moderne og komfortabel bolig med alt, hvad hjertet begærer – og en beliggenhed i absolut særklasse.
Kontakt os for en fremvisning på tlf. 86 10 86 66