Beskrivelse
HYGGELIGT ÆLDRE HUS MED STOR FRUGTHAVE – MASSER AF MULIGHEDER!
Velkommen til Vesterløkken 11 i Brønshøj.
Her udbydes et ældre og charmerende hus til salg, beliggende i et attraktivt villakvarter med mange børnefamilier. Ejendommen har haft samme ejer siden 1958! Vi glæder os til at byde jer velkommen indenfor.
INDRETNING: Nydeligt indgangsparti med indbygget klædeskab, hvor der er god plads til sko og overtøj. Herfra videre til fordelingsgangen, hvorfra der også er trappeforbindelse til husets førstesal. I grundplan byder planløsningen på en stor vinkelstue, hvor der er god plads til både spiseplads og sofaarrangement. Fra spisestuen er der videre adgang til et klassisk elementkøkken fra 70’erne. Såfremt at den moderne planløsning med køkkenalrum ønskes, kan køkkenet rykkes ind i den store stue og køkkenet kan derefter bruges som ekstra soveværelse eller kontor. Endvidere adgang til et stort badeværelse. Her er der både karbad, separat brus og toilet og vask i hvid sanitet. Til sidst adgang til et enormt stort bryggers, som i dag bruges til opbevaring, vaskerum osv. Her er også direkte udgang til den grønne og private baghave. I det store bryggers er der også mulighed for at etablere et ekstra soveværelse. 1. sal: Her er der adgang til to store soveværelser, et stort pulterrum og et toilet med vask. Til sidst er der 6 kvadratmeter kælder, som kan bruge til opbevaring, vinkælder eller viktualierum.
EJENDOM: Villaen er oprindeligt opført i bindingsværk i 1924 og senere bygget til i 1967. I dag fremstår huset med pudset facade og eternittag og tagpap, og byder på hele 141 etagemeter fordelt i tre plan. Grunden udgør 757 kvadratmeter og fremstår særdeles velholdt. Her er både en skøn forhave med carport, samt en stor og grøn baghave med gamle frugttræer. Her er også adgang til et skur, som egner sig perfekt til opbevaring af haveredskaber og havemøbler.
OMRÅDE: Hyggeligt og børnevenligt område med store grønne arealer bl.a. grundejerforeningens boldbane og legeplads. Her arrangeres der årligt fastelavn for alle aldre, loppemarked, bytte plantedag, fælles fest og Sankt Hans. Små, hyggelige stisystemer til ture, løb m.m., som langs åen fører til bl.a. Damhusengen, Utterslev Mose og Kagsmosen. Du er ydermere tæt på S-tog ved Husum og Islev st. Fra Husum Torv kan 5C og 350S bl.a. fanges, så man hurtigt når indre by. Indkøbsmuligheder i gåafstand og mange større legepladser. Så er man til hyggelige gåture med familien eller en rask løbetur, så er dette bestemt en placering, man vil elske.
Ring og bestil en fremvisning allerede i dag på tlf. 3889 1444