Beskrivelse
Bolig i Højby med et væld af muligheder
Bolig i Højby med et væld af muligheder I det attraktive Højby udbydes denne klassiske 70ér villa som rummer de fleste familier. Her kommer I til at trives under åben himmel, helt uden at gå på kompromis med storbylivet. Højby ligger placeret med skovområder og vidstrakte marker. Fra ejendommen er der få minutters gang til flere indkøbsmuligheder, togstation, børnehave og foreningsliv, mens skolebørn kun har en cykeltur til Højbys tre forskellige skoler. Beliggenheden krydser alle punkter af på ønskelisten og det samme gør sig gældende for selve boligen. Villaen er opført i 1971 og rummer hele 151 m2 hvoraf de 20 m2 er registreret som erhverv, men i helt samme bolig kvalitet som resten. Den gode størrelse gør det muligt for den pladskrævende familie at finde hjemme. Her er nemlig hele 3 værelser, hvor det ene let kan ændres til 2, da det oprindeligt har været opdelt i 2. Boligen er indrettet således at man fra hovedindgangen har gæstetoilet til venstre, badeværelse med badekar og bruseniche, 3 værelser og bryggers med vaskefaciliteter. I den anden ende ligger køkkenet og stuen i forlængelse, så hvis man ønsker køkken/alrum er det let at etablere. Udendørs er der plads til leg og sjov på den 1467 m2 store grund, som rummer hyggelig have, fliseterrasse, græsareal og hvis man har grønne fingre, er der rig mulighed for at etablere div. ting. Til bilen og haveredskaberne er der ydermere garage på 30 m2. Fanger dette din opmærksomhed – så skynd dig at give os et kald, og vi står klar til at vise den frem….