Beskrivelse
Lyst rækkehus med gårdhave midt i Rønne centrum
På Fru Krabbes Vej i hjertet af Rønne ligger dette indbydende rækkehus, hvor stemningen er lige så rar som beliggenheden. Her bor I i fred og ro, selvom alt byens liv ligger rundt om hjørnet. Hjemmet er lyst og venligt med plads til hverdag og hygge, og den lukkede gårdhave føles næsten som en ekstra stue, når aftensolen luner mellem murene. Her er det ikke svært at se sig selv trives!


