Beskrivelse
Velholdt bolig med udsigtsgrund
Velholdt og hyggelig villa beliggende i landsbyen Lov med et samlet etageareal på 137 m² heraf 75 m² bolig. Ejendommen er beliggende på 1.902 m² skrående grund og ligger lidt højt med god udsigt over det åbne landskab.
Boligen ligger i et naturskønt område med ca. 2 km til Mogenstrup, hvor der er skole, gode indkøbsmuligheder, sportshal, læge- og tandlæge. 10 minutters kørsel til motorvejstilkørslerne ved henholdsvis Tappernøje og Bårse.
I huset er der integreret garage med aut. port, udhus samt lys udestue med direkte udgang til den flotte og hyggelige have med mange sol- og lækroge, vildmarksbad og drivhus. Endvidere et par ekstra udhuse.
Boligen indeholder: Køkken med nyere Ikea-elementer fra 2019 samt en hyggelig stue med synlige bjælkelofter. Et par trin ned fra stuen er der endnu en stue som er integreret med udestuen samt et soveværelse som har udgang til nordvestvendt terrasse. Fra stuen er der nedgang til kælderen som har god loftshøjde. Kælderen er indrettet med renoveret badeværelse med bruseniche, stort vaske-/fyrrum samt 2 disponible rum og værksted.
Boligen opvarmes ved nyere træpillefyr fra 2019 og stort set alle vinduer er skiftet.
Velkommen til landevejen 55. Hér får du meget bolig for pengene!