Beskrivelse
Villa med udsigt i særklasse
Det er sjældent, at en ejendom som denne udbydes – direkte ned til fjorden med privat badebro og en stor, parklignende grund på hele 4.482 m². Huset på 163 m² er gennemrenoveret med sans for kvalitet og bevaringsværdige detaljer som de charmerende sprossede vinduer og fine overgange mellem rum. Indretningen er gennemtænkt og rummer blandt andet et lyst og åbent alrum med udsigt over haven og vandet, et lækkert køkken i forbindelse med spiseafdeling samt flere stuer og værelser, hvor lysindfaldet er i centrum. Fra førstesalen har man adgang til en skøn altan med panoramaudsigt. Badeværelserne er moderne og stilrene, og hele huset fremstår indflytningsklart. Her får I en ejendom, der kombinerer luksus, ro og natur – midt i det attraktive Kerteminde.