Beskrivelse
Moderniseret enderækkehus med hele 146 m² i et plan
Velkommen til Hartmannsvej – nærmere bestemt dette indbydende og velholdte enderækkehus, som ligger fredeligt i et trygt og børnevenligt kvarter i Ellebæk. Her får I moderne rammer, god plads og en gennemtænkt planløsning med separate afdelinger og to skønne badeværelser – alt sammen i et område med legepladser, grønne områder, gode stisystemer og kort afstand til både skole, daginstitution og indkøb.
Hjemmet rummer 146 veludnyttede kvadratmeter uden spildplads, og planløsningen egner sig særligt godt til familielivet. I bliver budt velkommen i en rummelig entré med god plads til sko og overtøj. Derudover får I et praktisk bryggers, hvor der er plads til opbevaring og hverdagens praktiske gøremål. Herfra åbner boligen sig op med et stort og lyst køkken-alrum med masser af plads til både madlavning og fællesskab. Køkkenet er et moderne Tvis-køkken fra 2023, der fremstår stilrent og funktionelt. Alrummet flyder naturligt sammen med stuen, som byder på et fantastisk vinduesparti og kig til haven.
Der er desuden separat forældreafdeling med soveværelse og eget badeværelse med gulvvarme. I den modsatte ende af boligen finder I to gode børneværelser, som har adgang til endnu et badeværelse – også med gulvvarme – hvilket gør hverdagen nem og funktionel for hele familien.
Udendørs venter en lukket og hyggelig have med veltrimmet beplantning, fliseterrasse og en lille græsplæne – perfekt til både leg og afslapning. Der er desuden et praktisk redskabsskur samt en dobbelt carport foran huset, som deles med naboen. Beliggenheden i Ellebæk er særdeles attraktiv med kort afstand til alle dagligdagens fornødenheder samt nem adgang til Holstebro centrum og det større vejnet.
Et skønt og indflytningsklart rækkehus i et område, hvor hverdagen glider nemt – og hvor I samtidig kan nyde både ro og fællesskab.


