Beskrivelse
Renoveret og indflytningsklart rækkehus på 127 m2
Velkommen til dette velholdte og indflytningsklare rækkehus i hjertet af familievenlige Ellebæk. Her får I 127 veldisponerede kvadratmeter + yderligere 19 kvadratmeter hems – med en planløsning, der kombinerer funktionalitet, fantastisk lysindfald og hygge – helt ideelt for jer, der ønsker trygge rammer og nem adgang til hverdagens bekvemmeligheder.
Fra den praktiske carport træder I tørskoet ind i boligen via bryggerset, hvor der er rigeligt med plads til opbevaring, vaskefaciliteter og hverdagens logistik. Herfra ledes I ind i det lyse og tidsløse køkken med god skabsplads og spiseplads – et naturligt samlingspunkt til morgenmad og lektielæsning. Måske I ønsker at åbne køkkenet op til den store stue, hvor lyset strømmer ind, og hvor der er masser af plads til både spisebord og sofagruppe. Det er et oplagt sted at samle familien til både hverdag og fest.
En fordelingsgang fører jer til boligens værelsesafdeling, som består af tre gode og regulære værelser – alle med skabsplads. Hertil kommer et flot badeværelse samt et ekstra toilet, som gør hverdagen lettere, når alle skal ud ad døren på én gang. En ekstra detalje er hemsen på 19 kvadratmeter med tilhørende walk-in-closet – perfekt til opbevaring eller som en sjov hyggekrog for børnene.
Udendørs venter jer en hyggelig og nem have med to skønne terrassemiljøer – heraf ét overdækket og med fantastisk gårdhavestemning. Her kan I nyde morgenkaffen i ro og fred, mens børnene leger i haven, som primært er anlagt i græs og er lige til at holde.
Ellebæk er et populært og trygt område, hvor I får grønne arealer med legepladser, stisystemer, skole, daginstitutioner og dagligvarebutikker lige i nærheden. Et sted, hvor både børn og voksne trives, og hvor I får en bolig, som byder på tryghed, funktionalitet og masser af hjemlig charme.


