Beskrivelse
Velindrettet 1-plans villa med havkig
Børnefamilien vil stortrives i denne dejlige etplansvilla, der ligger på en rolig, lukket vej i Ebeltoft. Her får I en velindrettet bolig med separate værelsesafdelinger og store, lyse opholdsrum, og udendørs venter en solrig have med kig til Ebeltoft Vig. Fra adressen er der kort afstand til skoven, skolen og centrums mange tilbud.
Villaens 154 kvadratmeter er som skræddersyet til børnefamilien med adskilte sektioner til forældre og børn. Villaen er gennemgribende renoveret for knap 10 år siden med bl.a. det flotte køkkenalrum, nyere gulve i hele huset, badeværelse, gæstetoilet, vvs, el og meget mere.
Hjemmets naturlige samlingspunkt er det store, åbne køkkenalrum i flot forbindelse med stuen – et lyst og indbydende rum med flot kig ud over både alrummet og opholdsstuen. De store vinduespartier sikrer et skønt lysindfald og skaber en luftig og imødekommende atmosfære. Herfra er der direkte adgang til haven – perfekt til at forene inde- og udeliv.
I den mere private afdeling af boligen venter hele fire rummelige værelser, et stilfuldt og veludført badeværelse, separat gæstetoilet og en indbydende entré. Dertil kommer et praktisk og rummeligt bryggers – ideelt til en travl hverdag.
Haven omkranses af en tæt, opvokset hæk, hvilket skærmer godt af og sikrer privatlivet. Der er en fantastisk sydvest vendt terrasse med havkig og sol det meste af dagen. Herudover en god garage på 28 kvadratmeter til bilen, værkstedet eller noget helt tredje.
I bosætter jer i et fredeligt kvarter med gode stisystemer, og herfra er der hverken langt til hverdagens fornødenheder eller naturskønne omgivelser. Skolebørnene sendes trygt af sted mod Ebeltoft Skole, ligesom de små hurtigt afleveres i daginstitutionen. I er også nær indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter samt meget tæt på grundejerforeningens legeplads, og endelig har I nem adgang til skoven, vandet og centrum.


