Beskrivelse
Totalrenoveret sommerhus nær Bølling Sø
Mellem Silkeborg og Engesvang, kun lidt over én kilometer fra Bølling Sø, ligger dette gennem renoverede sommerhus, hvor alt er klar til jeres næste ferie. I får 68 m² med en god planløsning, nyere køkken og badeværelse samt store vinduespartier der trækker haven helt ind. Yderligere kan det nævnes, at boligen foruden elvarme også bliver opvarmet med varmepumpe, og en brændeovn som supplerende varmekilde. Grunden er på hele 959 m² og indbyder til både afslapning og sommerliv i det fri. Det hele fremstår nyt og indbydende, lige til at nyde!