Beskrivelse
Familievenlig og moderne villa på lukket vænge i Balle
Der er mange gode ting at hive fat i ved dette veldisponerede hus. Det er først og fremmest moderniseret ude som inde. Indendørs ses de strømlinede elementer både i køkken, bad og bryggers, og udendørs har både facade, tag og terrasser fået en flot overhaling. Det er med andre ord helt indflytningsklart, samtidig med at området giver jer nem adgang til alt, I skal bruge i hverdagen.


