Beskrivelse
Lys og velindrettet lejlighed på Østerbro
Velkommen til denne skønne ejerlejlighed på Vibekegade 27, 1. th., beliggende i det eftertragtede Vibekevang-kvarter på Ydre Østerbro. Her får du en kombination af klassisk byliv, fredelige omgivelser og en indretning, der gør boligen funktionel og indbydende, perfekt til dig, der ønsker en bolig med charme og overskuelige rammer.
Lejligheden byder på 72 veldisponerede kvadratmeter. Når du træder ind, mødes du af en entré, hvorfra du har adgang til badeværelset. Videre ind i boligen finder du køkkenet, der ligger som et naturligt samlingspunkt med plads til hverdagens måltider og hyggelige stunder. Hertil kommer der et stort soveværelse med dør indtil den lyse stue. Fra stuen er der udsigt mod gadens klassiske rækkehusbebyggelse. Det tredje værelse fungerer oplagt som soveværelse, børneværelse eller kontor, alt efter behov.
En af boligens store kvaliteter er tilknytningen til det fælles gårdmiljø, hvor beboerne deler grønne arealer, cykelskur og små terrasser. Her er der plads til både afslapning, naboskab og udeliv i rolige rammer.
Placeringen på Vibekegade giver dig det bedste fra to verdener. Du bor i et roligt kvarter præget af hyggelige byhuse og grønne omgivelser, samtidig med at du har kort afstand til byens puls. Fælledparken ligger få minutters gang fra boligen, og her kan du nyde naturen, løbeturen eller en picnic på græsset. Samtidig er der gåafstand til metroen ved Vibenshus Runddel, indkøbsmuligheder, caféer og specialbutikker i nærområdet.
Med sin gennemførte planløsning, fine lysindfald og attraktive placering i det bevaringsværdige Vibekevang-kvarter, er denne bolig et oplagt valg for både par, singler eller små familier, der ønsker et hjem med klassisk stemning og nærhed til både by og natur.