Beskrivelse
Indflytningsklar og charmerende 2-værelses i rolige omgivelser – ideel som delelejlighed eller til parret
Velkommen til Langagervej 13A, 1. th – en lys og velholdt 2-værelses lejlighed med masser af charme og en optimal planløsning. Her får du en bolig, der både egner sig perfekt som delelejlighed og som hjem for parret, der ønsker en rolig base tæt på byens puls.
Lejligheden byder på en klassisk fordelingsentré, hvorfra der er adgang til alle rum. Køkkenet fremstår lyst og moderne med pæne elementer, mens badeværelset er funktionelt og stilrent med flisebelægning. De to værelser anvendes i dag som henholdsvis soveværelse og stue/spisestue – begge med en fredelig beliggenhed og skøn udsigt til grønne omgivelser.
Her er der højt til loftet, originale plankegulve og masser af naturligt lys, hvilket skaber en varm og indbydende atmosfære. Indretningsmulighederne er mange, og lejligheden fremstår både hyggelig og funktionel.