Beskrivelse
Udsigtslejlighed i stueplan – med terrasse, udestue og unik beliggenhed ved Lyngby Sø!
Velkommen til Søterrasserne – en af Lyngbys mest eftertragtede ejerforeninger. Her udbydes nu en helt særlig lejlighed med en af de bedste placeringer i ejendommen: I stueplan, med en ugeneret udsigt over de smukke, velplejede fællesarealer og videre ud over Lyngby Sø. Allerede ved ankomst fornemmer man roen og kvaliteten, som kendetegner både ejendommen og området.
Indretningen er gennemtænkt og indbydende: En entré byder velkommen, og herfra er der adgang til både et værelse og et soveværelse samt et nydeligt badeværelse med bruseniche og praktisk vaskesøjle. Hjemmets hjerte er den rummelige stue med en naturlig overgang til spisestuen, hvor det store lysindfald og udsigten straks fanger blikket. Åben forbindelse til det elegante HTH-køkken i hvide elementer.
Fra spisestuen er der udgang til en skøn, lys udestue – perfekt som et ekstra opholdsrum gennem store dele af året. Herfra fortsætter oplevelsen ud på den sydvendte terrasse, hvor man kan nyde solen, søudsigten og de grønne omgivelser. Terrassen er desuden udstyret med elektrisk markise, som gør udelivet endnu mere komfortabelt.
Til lejligheden hører egen p-plads, og hverdagen bliver ekstra bekvem med et privat kælderrum til opbevaring.
Beliggenheden er ganske unik: Med blot få skridt til stisystemerne langs søen, kan man på kort tid gå til Lyngby Centrum med hyggelige caféer, shopping og kulturtilbud. Samtidig får man naturen som nærmeste nabo.


