Beskrivelse
Charmerende tiny house på dejlig grund
Charmerende tiny house på dejlig grundPå en ugeneret grund i Kisserup Strand kan I nu overtage dette hyggelige tiny house, der er perfekt til jer, som er draget af det simple sommerhusliv med naturen og stilheden i centrum. Fra adressen tager det kun et lille kvarter at gå gennem det skønne sommerhusområde ned til Lammefjorden og stranden med badebro, små joller og en fin strandeng, hvor I kan sidde og nyde udsigten over fjorden og det fredelige miljø.Det er samtidig nemt at komme helt ned i gear, når I opholder jer på den 1.204 kvadratmeter grund, der er placeret på en lukket vej uden trafik. Grunden er opvokset med et stort, flot piletræ og mange hyldebuske, der giver mulighed for hulebyggeri og et shelter. Udenfor finder I også en flisebelagt terrasse, hvor I kan være jer selv og nyde både sol og skygge.Med det store udendørsareal er der også rig mulighed for at bygge til, hvis I ønsker mere plads. Der er dog flere fordele ved et tiny house, som muliggør en mere enkel livsstil med mindre stress. Der er også en økonomisk gevinst ved et mindre hus i forhold til driftsomkostninger, hvilket samtidig fremmer en mere bæredygtig levemåde. Husets overskuelige areal giver jer ligeledes råderum til at være kreative med pladsen, der er udnyttet med et værelse og en stue, der har en dobbelt terrassedør og et dejligt, grønt udsyn til grunden. Derudover får I et kombineret køkken og bryggers, der er udstyret med en flytbar kogeplade, og som en lækker bonus får I et anneks med et disponibelt rum og badeværelse.