Beskrivelse
Flot og rummelig 2V med skøn altan – lukket vænge centralt på Frederiksberg
Det er ikke ligefrem fordi, der er fyldt med “vænger” på Frederiksberg. Men Seedorffs Vænge er vitterligt et vænge: tilbagetrukket fra større veje, lukket og med adgang til grønne arealer og meget fredeligt. Her ligger dennne nydelige og meget rummelige toværelses lejlighed øverst på tredje etage. Den har blandt en fænomenal altan, sydvendt og med godt udsyn, og som ekstra bonus får du brugsret til ejendommens parkeringsområde. Velkommen til!
Ejendommen ligger ved siden af et hyggeligt parkområde og den populære Kedelhallen, der blandt andet er kendt for de gode danseklasser. På den anden side af Norde Fasanvej er der en hyggelig fortovscafé, og herfra kommer I nemt til både metroen, Frederiksberg Centeret og til gode indkøbsmuligheder.
Der er en dejlig rummelighed i lejligheden, hvilket I mærker, fra I står i entréen. Her er plads til at komme af med sko og jakker i dertil indrettede skabe og til at stille tasker og indkøb fra sig. I den ene ende er der adgang til køkkenet, som står nydeligt og velholdt. Det er tosidet, hvilket gør det funktionelt at arbejde i og får godt med lys fra to vinduer.
Glæd jer også til badeværelset, der ligeledes har en god størrelse. Det har gulvvarme og er indrettet med en charmerende, cirkelformet bruseniche og har dertil en nyere vaskemaskine. Stuen er et godt og regulært rum, som er nemt at indrette. Den dobbelte terrassedør lader lyset skinne frit ind i rummet og giver adgang til altanen. Her får I et ægte frirum under åben himmel, hvor I kan nyde solen langt det meste af dagen. Altanen er lukket i begge sider, så I også får godt med privatliv. Endelig indeholder lejligheden også et fint soveværelse
Ejendommen er fra 1980’erne og er således forholdsvis ung. Den administreres af en velfungerende ejerforening, som også holder et vågent øje med bygningens vedligehold. I får brugsret til et kælderrum, et cykelrum, et tørrerum og til en hyggelig, fælles grønt areal Dertil får I en parkeringstilladelse til det fælles parkeringsområde.
Ring og bestil en fremvisning i dag!


