Beskrivelse
Dejlig nedlagt landbrugsejendom
I udkanten af Byrum finder man denne skønne og charmerende ejendom beliggende på 6,9 ha skov og marker lige rundt omkring ejendommen. Her har man tæt Byrum by hvor man finder indkøb, skole, bus m.v. Ejendommen er alsidig med ca 3 ha skov og 3 ha mark så man har muligheden for dyrehold og fritidsaktiviter. Der er en flot udsigt fra huset ud over grunden, hvor der går masser af vildt i skoven og på marken. Huset er et dejligt træhus opført i svensk stil med tegltag og fine detaljer. Huset har termostatstyret gulvvarme i alle rum og opvarmes med et flis/pillefyr.Med husets gode planløsning finder man et dejligt bryggers med fliser og vask, stort køkken med god arbejds- og spiseplads, stor stue med flot vindues parti mod haven og markerne, værelse i forbindelse med stuen, fint badeværelse med bruser, soveværelse samt hall/forgang med trappe til 1. salen som indeholder: stor repos med udgang til altan, 2 fine gavlværelser, badeværelse med bruser, stort master soveværelse med god skabsplads.Der findes 2 fine udhuse, et med disponible rum og carport. Et udhus med fyrrum, værksted og godt isoleret hobbyrum med gulvvarme.Der er drivhus på grunden.En fantastisk og alsidig landejendom med en god beliggenhed hvor man har plads til ro og privatliv, dyrevildt udenfor døren og udsigt til åbne vidder.Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.Huset kan anvendes som fritidshus, da der ikke er bopælspligt for helårshusene på Læsø.Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80 eller Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99….