Beskrivelse
Store værelser. Attraktiv beliggenhed. Veldrevet ejerforening. Delevenlig.
Velkommen til Birkedommervej 21, 3. th. – Denne skønne lejlighed er perfekt til dig, der leder efter en 2-værelses lejlighed med store værelser og en god rumfordeling, der gør den ideel både som delelejlighed, for par eller enkeltpersoner. Lejligheden er godt placeret i det eftertragtede Nordvest kvarter. Her er du både tæt på indkøb, spisesteder, offentlig transport og grønne områder.
LEJLIGHED: Når du træder ind ad hoveddøren, mødes du af en rummelig fordelingsentre, der giver nem adgang til alle lejlighedens rum. Det første, du støder på, er det pæne badeværelse, som er beklædt med hvide fliser på væggene og mørke fliser på gulvet. Over vasken er der praktiske, indbyggede hylder. Ved siden af badeværelset ligger køkkenet, hvor du finder et flot, nyere, klassisk elementkøkken med træfronter og hvid bordplade. Køkkenet er udstyret med gaskomfur og vaskemaskine. Der er også plads til en spiseplads med klapbord. Overfor køkkenet ligger lejlighedens store stue, hvor der er god plads til både sofaarrangement og spisebord. Rummet egner sig desuden perfekt som ekstra soveværelse, hvis lejligheden ønskes brugt som delelejlighed. I stuen er der en smuk loftsrosette og et stort vindue, som sikrer et dejligt lysindfald. Soveværelset har god plads til både seng, klædeskab og skrivebord. Der er i kraft af det vedtagne altanprojekt planer om en stor altan med udgang fra soveværelset mod den solrige gård med fri udsigt over et åbent område. Hele lejligheden fremstår i rigtig god stand. Den er lys, velholdt og indflytningsklar. Lejligheden er ideel som delelejlighed, til par eller enlige.
EJENDOM: Birkedommervej 21, 3. th. er beliggende i en velholdt og karakteristisk murstensejendom fra 1934. Ejerforeningen omfatter Birkedommervej 18–22 samt Tingskrivervej 2. Ejendommen byder på termoruder, brugsret til loftrum, tørrerum og cykelparkering. og fællesvaskeri. Facaden blev renoveret i 2019, samtidig med udskiftning af stigestrenge og postkasser. Der er taget beslutning om renovering af taget, som udføres i 2026. I 2025 er der etableret nye faldstammer.. På den seneste generalforsamling blev der vedtaget et altanprojekt, som vil tilføje ekstra værdi til ejendommen. Derudover er der dørtelefon, adgang til et grønt og hyggeligt gårdmiljø, og ejendommen administreres af en sund og velfungerende ejerforening.
OMRÅDE: Birkedommervej 21, 3. th. har en god og attraktiv beliggenhed i Nordvest i rolige omgivelser i gåafstand til både indkøbsmuligheder, blandt andet i Nørrebro Bycenter, og et væld af populære spisesteder og barer, såsom Flere Fugle, Tribeca, Åbenbar og Kima. Lejligheden ligger tæt på gode offentlige transportmuligheder, herunder flere buslinjer samt både Bispebjerg Station og Nørrebro Station, hvor du finder både metro, S-tog og yderligere busforbindelser. På samme måde er du fra lejligheden kun en kort cykeltur til Indre By og flere uddannelsesinstitutioner som KU, KEA og AU. Der er heller ikke langt til Utterslev Mose, hvor du kan nyde en gå- eller løbetur i naturskønne omgivelser, samt til Bispebjerg Kirkegård, der især er kendt for de smukke kirsebærtræer, som blomstrer hvert forår.


