Beskrivelse
Stor vestvendt altan. God planløsning. Badekar. Central beliggenhed. Delevenlig.
Velkommen til Frederiksborgvej 13, 4. tv. – En stor 2-værelseslejlighed med en perfekt planløsning og en stor vestvendt altan, hvor sommeraftnerne kan nydes. Lejligheden er i god stand og indflytningsklar. Derudover er boligen centralt placeret i Nordvest, på grænsen til Nørrebro, tæt på både indkøbsmuligheder, Nørrebro Bycenter og Nørrebro Station med metro.
LEJLIGHED: Via elevatoren kan du nemt komme op til lejligheden. Via hoveddøren, træder du ind i en rummelig fordelingsentré med god plads til opbevaring af sko og overtøj. Her findes desuden et indbygget skab til ekstra opbevaring. Fra entréen har du adgang til et stilrent og flot hvidt elementkøkken med sort bordplade. Køkkenet er veludstyret med både opvaskemaskine, vaskemaskine, induktionskogeplade og indbygget ovn. Fra fordelingsentréen finder du også det lyse og indbydende badeværelse med terrazzogulv, hvide fliser, vindue og et lækkert badekar, ideelt til afslapning efter en lang dag.
Soveværelset er stort og giver god plads til både seng, klædeskab og eventuelt skrivebord. Stuen byder på et fantastisk lysindfald fra de store vinduer og har direkte udgang til den store vestvendte altan med plads til loungemøbler og perfekt til at nyde aftensolen. Stuen har desuden god plads til både sofaarrangement og spisebord, hvor familie og venner kan samles. Med de to store og regulære rum er lejligheden oplagt som delebolig, men den passer lige så godt til både par og enkeltpersoner.
EJENDOM: Ejendommen er fra 1970 og er en del af ejerforeningen Frederiksgården, som inkluderer Frederiksborgvej 13-19, Frederikssundsvej 34-44 samt Blytækkervej 4. I ejerforeningen har man adgang til elevator, cykelparkering i kælderen, vicevært samt indendørsparkering, mod betaling. Det er tilladt at udleje samt at holde husdyr jf. vedtægterne §24.1.
OMRÅDE: Frederiksborgvej 13, 4. tv. har en attraktiv og central beliggenhed i starten af Frederiksborgvej, på grænsen til Nørrebro. Her bor du i gåafstand til indkøb, hyggelige spisesteder, Nørrebro Bycenter med et hav af butikker samt Nørrebro Station med både metro, S-tog og flere buslinjer. På den måde kommer du hurtigt og nemt ind til Indre København og hovedstadens mange muligheder. Lejligheden ligger også i cykelafstand til diverse uddannelsesinstitutioner. flere grønne områder som Nørrebroparken eller Utterslev mose og indre København.


