Beskrivelse
Klassisk villa med atmosfære og skøn have i hjertet af Nykøbing F
Meget præsentabel herskabsvilla beliggende på Østerbro i Nykøbing i gåafstand til alle hverdagens faciliteter samt Prinsholmen, hvor man kan gå skønne ture langs vandet og nyde Guldborg Sund. Derudover er man blot en lille cykeltur fra hjertet af Nykøbing F. med masser butikker, caféer, restauranter og meget mere.
Villaen fremtræder i herskabelig stil og meget klassisk med pudset og malet facader, tegltag fra 2008 og sprossede vinduer. Ejendommen har været igennem en stor renovering i 2008 og er løbende vedligeholdt og fremtræder dermed indflytningsklar.
Boligen rummer en fin entré med indbygget skabe. To store stuer en suite i direkte forbindelse med køkkenet. Stuerne har flotte originale stuklofter og rosetter. I stueetagen er der gulvvarme og under gulvtæpperne ligger der flotte massive planker fra Dinesen Gulve. Køkkenet fremtræder med hvide elementer og træbordplade mens der er granitbordplade på kogeøen, hvor er der også er plads til hele 5 barstole. En lille mellemgang med installation til vaskemaskine og tørretumbler og derfra adgang til godt badeværelse med toilet, håndvask og brus.
Fra stuen er der desuden trappeopgang til 1. salen, som er meget veldisponeret med hele 4 værelser og dermed plads til den store familie. Det ene værelse har endda eget walk-in-closet. Stort badeværelse med toilet og god bruseniche samt håndvask i stor bruseniche.
Fra køkkenet er der også to store terrassedøre, som fører ud til dejlig stor og overdækket træterrasse, som er delvist lukket. Fra terrassen kan man gå direkte ud i den lukkede og ugenerede have – først med stort fliseområde og sidenhen en rigtig god plæne med fin beplantning af diverse træer og buske.
Til huset hører desuden et stort udhus på 46 kvm som rummer fin en masse muligheder og har tidligere været brugt til blomsterbutik. Der er 4 disponible rum med god plads til opbevaring og værksted samt et stort disponibelt rum som kan bruges til teenageafdeling, ”man cave”, hobbyrum, behandlerrum, kontor eller noget helt andet – mulighederne er mange.
Denne villa kombinerer klassisk arkitektur med moderne funktionalitet og fremstår som en velegnet bolig til familien, der ønsker en central beliggenhed med nærhed til både byliv og rekreative områder.


