Beskrivelse
STOR OG LYS 3´ER MED SKØN, VESTVENDT ALTAN MED AFTENSOL OG BYUDSIGT
Højt hævet og vendt mod vest, udbydes her en skøn og meget indbydende bolig i det flotte byggeri fra år 2005. Beliggenheden er helt central og med udsigt over åen til Magasin. Det store leverum med køkken og stue har store vinduespartier, som hele eftermiddagen og aftenen vil give masser af sollys, direkte ind til denne herlige bolig. Velkommen til ejendommen som naturligvis byder på elevator til de forskellige etager. Hele opgangspartiet er en flot entré frem mod lejligheden. Indenfor byder lejligheden på det store, centrale leverum med køkken og stue, som det område der kalder til samling. Køkkenet er stilfuldt indpasset med hvide fronter og pladsen kan udnyttes helt fleksibelt. Fra den store stue er der udgang til lejlighedens altan. Her får du et ekstra uderum hvorfra livet med snakkende mennesker i gadebilledet fornemmes. De to soverum vender roligt og ugenert. Her får du et stort soveværelse med gode indretningsmuligheder samt et godt børneværelse eller kontor som det ekstra værelse. Det gode badeværelse fremstår stilfuldt med mørke, store klinker, stort skabsarrangement, stor bruseniche, gulvvarme og vaskesøjle.
Ejendommen på Frederiksgade og Telefontorvet som den samlede enhed, rummer et flot lejlighedskompleks. Overalt får du indbydende boliger, lyse, store lejligheder samt et rigtigt velfungerende miljø med flotte fællesområder i opgange, gården m.v.
Beliggenheden giver gåafstand til alt i Aarhus City idet alt i indkøb, spisesteder, specialforretninger m.v. er inden for få minutters gang. Med denne bolig får du tilmed masser af rum, lys og frihed med den højt placerede bolig. Kontakt danbolig for aftale om fremvisning.


