Beskrivelse
Skøn byoase med egen udgang til gårdhave.
Skøn byoase med egen udgang til gårdhave.Midt i byen, men helt fredeligt og ugeneret, finder du denne unikke lejlighed, som er en sjælden kombination af klassisk elegance, moderne komfort og grønne omgivelser. Lejligheden ligger i en velholdt ejendom fra 1891, og med direkte adgang til en af byens smukkeste gårdhaver får du en boligoplevelse udover det sædvanlige, hvor sælger har egne møbler og planter i den inderste del af den lille gård. Lejligheden byder på en gennemtænkt planløsning med store, lyse rum og højt til loftet. De herskabelige detaljer som stuk, roset og plankegulve er bevaret og skaber en varm og karakterfuld atmosfære. Hjertet i boligen er det store køkken-alrum og opholdsstue en-suite, et ideelt samlingspunkt for både hverdagsliv og festlige stunder. Her strømmer lyset ind fra flere sider og understreger boligens luftige fornemmelse. Køkkenet er moderne og velindrettet med god bordplads, masser af opbevaring og en naturlig forbindelse til opholdsstuen. Her er der plads til at samle mange omkring bordet – uden at gå på kompromis med rummelighed eller funktionalitet. Lejligheden byder på fire soveværelser, så der er masser af plads til både familie, gæster og hjemmekontor. Et separat bryggers med vaskefaciliteter og ekstra opbevaringsplads gør hverdagen nem og praktisk. Den stemningsfulde gårdhave er et kapitel for sig. Her er blomstrende bede, grønne træer og hyggelige opholdszoner, som skabt til morgenkaffe, børneleg og sociale stunder med naboerne.Alt i alt en helt særlig lejlighed med sjæl, rummelighed og en eftertragtet beliggenhed i en sund og veldrevet ejerforening. En bolig der skal opleves og mærkes.Beliggenheden fås ganske enkelt ikke meget bedre. Lige ved det eftertragtede Rosenvængets Kvarter, kendt for sin internationale atmosfære og sin arkitektoniske karakter, bor man i gåafstand til Søerne, Fælledparken, skoler, legepladser, nogle af Københavns bedste daginstitutioner såsom Villa Rose og Akvariet, og byens bedste café og handelsliv omkring Ndr. Frihavnsgade og Østerbrogade. Der er kort afstand til Nordhavns badeanlæg og fremragende offentlige transportmuligheder, herunder metro


