Beskrivelse
Dejligt Trelleborg bjælkehus
Sundt Trelleborg bjælkehus med god beliggenhed på en lukket vej, og ud til åbent fællesareal med udsigt til mark og skov. Huset er i cykelafstand til Vesterø Havn med færge, indkøb, butikker, det skønne havnemiljø, og børnevenlig badestrand. Der er dejlig natur i området med mulighed for mange gåture af stierne. På grunden er der fin randbevoksning og en gennemgående grøft som sikrer afvanding. Huset er et solidt og sundt Trelleborg bjælkehus med en god overdækket terrasse, loft til kip med store bjælker samt massive trægulve. Huset er indrettet med en entre, et køjeværelse med skabe, et badeværelse med gulvvarme og brus, et soveværelse med dobbeltseng og skabsplads, et pænt køkken med gode hårde hvidevarer og opvaskemaskine. Stor stue med gennemgående lys, brændeovn, udsigt til markerne og udgang til overdækket terrasse. Endvidere et fint lille udhus. Der er god mulighed for tilbyg eller opførsel af anneks. Ejendommen er medlem af den velrenommerede grundejerforening Lynghøjen. Her er forberedt til fibernet. Ejendommen er tilsluttet offentlig kloak, og de lave ejerudgifter gør sommerhuset her til en særdeles attraktiv feriebolig. Som husejer på Læsø tilbyder Læsø Kommune mulighed for Ø-kort, der giver adgang til rabatter på færgebilletten. Se mere info herom på Læsø Færgens hjemmeside.Har du spørgsmål eller ønsker du en fremvisning er du velkommen til at kontakte Peter-Christian Pedersen på tlf. 20 14 29 99 eller Poul-Erik Larsen på tlf. 20 28 26 80….