Beskrivelse
Familievenlig villa med rummelighed og kvalitet i fokus
Velkommen til Overbyvej 25 i Seest – et indbydende og fuldmuret hjem, opført i 2005, hvor kvalitet og gennemtænkte løsninger går hånd i hånd. Her får I gulvvarme i hele huset og en planløsning, der tilgodeser både familieliv og privatliv.
Allerede ved ankomsten mærkes husets rummelighed. Sælger benytter det praktiske bryggers som daglig indgang – direkte fra indkørslen og med nem adgang til resten af boligen. Herfra træder vi ind i børneafdelingen, hvor to gode værelser og et badeværelse skaber de perfekte rammer for familiens yngste.
Husets naturlige samlingspunkt er det lyse og rummelige køkken-alrum, hvor store vinduespartier på begge sider af huset sikrer et fantastisk lysindfald. Køkkenet er indrettet med tidløse elementer og god arbejdsplads, mens spiseområdet let rummer hele familien.
TV-stuen er en oplevelse i sig selv – et imponerende opholdsrum med en skøn atmosfære og masser af plads til socialt samvær. Den afrundede del af stuen, flankeret af store vinduespartier, giver en unik rumfornemmelse og et smukt kig til haven.
Forældreafdelingen er placeret i denne del af huset og byder på et stort soveværelse med indbygget skab samt et ekstra værelse, der kan anvendes efter behov. Her finder I også endnu et badeværelse i samme stilrene design som det første.
Beliggenheden i Seest er ideel for børnefamilier med kort afstand til skoler, daginstitutioner, indkøbsmuligheder og et aktivt foreningsliv. Her får I det bedste fra begge verdener – rolige, grønne omgivelser kombineret med nærhed til byens bekvemmeligheder.
Et røg og dyrefrit hjem.


