Beskrivelse
Halvt dobbelthus med sydvestvendt have i roligt kvarter
Halvt dobbelthus med sydvestvendt have i roligt kvarterVelkommen til et hyggeligt og lukket kvarter, der giver følelsen af en “landsby i byen” – næsten fri for trafik og med et særligt naboskab. De buede gader skaber et levende og varieret udtryk, hvor hvert hjørne byder på nye indtryk. Her bor man roligt – på den “rigtige” side af vejen, væk fra togbane – og samtidig centralt med kort afstand til Flintholm Station, der giver let adgang til tog, metro og bus. I nærområdet finder du desuden Frederiksberg Idrætspark, Grøndalsparken samt gode indkøbsmuligheder på både Peter Bangs Vej og Finsensvej.Det halve dobbelthus er opført i 1917 og rummer masser af sjæl og charme. Her mødes klassiske detaljer som originale plankegulve, sildebensparket, stuklofter og vinduer med sprosser – alt sammen elementer, der vidner om en tid med sans for håndværk. Huset er løbende vedligeholdt med bl.a. nyt tag i 2004/05 og udskiftning af de fleste vinduer i 2020.I stueetagen bydes du velkommen i en entré med gæstetoilet, to dejlige stuer og et lyst køkken-alrum i åben forbindelse med en hyggelig havestue. Herfra er der direkte udgang til den sydvestvendte have, som indbyder til både afslapning og samvær. Et stort badeværelse med vindue samt en praktisk mellemgang med god opbevaringsplads fuldender etagen. Mellemgangen betyder også at man ikke i dagligdagen er væg til væg med naboen, hvilket er tilfældet i mange andre dobbelthuse. På førstesalen finder du tre værelser, hvoraf det ene har adgang til et mindre badeværelse. Heroppe får du også en skøn tagterrasse, hvor solen kan nydes det meste af dagen – det perfekte sted til hyggelige familiemiddage eller et glas vin, når dagen går på hæld.I kælderen findes et mindre, men funktionelt rum med vaskefaciliteter og god plads til opbevaring.Haven er et lille grønt åndehul med både fliseareal og græsplæne – ideel til leg, grill og hverdagsliv under åben himmel. Her er også et praktisk skur med plads til haveredskaber og opbevaring.


