Beskrivelse
Herskabelig lejlighed tæt ved søerne
Herskabelig lejlighed tæt ved søerneLejligheden: Velkommen indenfor i denne charmerende og indbydende lejlighed, hvor klassiske detaljer møder moderne komfort. Du træder ind i entréen hvor der er plads til både overtøj og sko. Herfra træder du ind i lejlighedens smukke og lyse stue med store vinduespartier, der lader dagslyset strømme ind og skabe en behagelig atmosfære. De høje lofter, smukke stukdetaljer og det herskabelige udtryk giver rummet en særlig karakter.Fra lejlighedens karnap er der udsigt til søerne. Den tilstødende spisestue indbyder til hyggelige middage omkring spisebordet. I forlængelse heraf ligger et rummeligt værelse/kontor med indbygget skabsvæg og masser af opbevaringsplads. Det sidste værelse, som vender væk fra vejen benyttes som soveværelse.Køkkenet fra HTH (2022) fremstår stilrent og moderne med alt i integrerede hårde hvidevarer. Badeværelset, der ligeledes blev renoveret i 2022, er udført i flotte materialer og rummer separat bruseniche, væghængt toilet samt gulvvarme for ekstra komfort.Ejendommen: Ejendommen er fredet og dermed fritaget for ejendomsskat/grundskyld. Den fremstår yderst velholdt og rummer 24 ejerlejligheder under E/F Åboulevard 12-14. Opgangen byder på smukke og klassiske detaljer, der afspejler ejendommens herskabelige stil. De bevarede facader og vinduer understreger bygningens historiske karakter. Ejendommen er opvarmet med fjernvarme og tilbyder et dejligt, grønt gårdmiljø med legeplads, kælderrum til hver lejlighed samt dørtelefon.Beliggenheden: Beliggenheden er noget for sig selv – på Indre Nørrebro, lige på grænsen til Frederiksberg og med søerne som nabo. Her bor du tæt på alt, hvad byen har at byde på: hyggelige caféer, gode indkøbsmuligheder og kun en lille gåtur fra grønne oaser såsom Hans Tavsens Park, Assistens Kirkegården og Ørstedsparken. Metroen nås på under ti minutter til fods, og både CBS, Niels Brock og Nørreport Station ligger blot fem minutter væk på cykel.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk


