Beskrivelse
Nybygget 1 plans villa med fokus på lavenergi og praktisk indretning
Nybygget 1 plans villa med fokus på lavenergi og praktisk indretningI det eftertragtede haveforeningsområde P/F Elmegården – fredeligt beliggende i det grønne villaområde nær Ørestad City – udbydes denne nyopførte og indflytningsklare villa fra 2025. Villaen er et fritliggende enfamiliehus på 101 m² i ét plan, opført i moderne og energirigtig kvalitet i henhold til BR18. Huset er klassificeret i energiklasse 2018 og er udstyret med gulvvarme overalt samt balanceret ventilationsanlæg med varmegenvinding (Nilan Comfort 350). Opvarmningen sker via fjernvarme, og der er etableret solceller på taget.Planløsningen er lys og funktionel og rummer en mindre entré, gæstetoilet, ét flisebadeværelse, tre værelser og et åbent køkken-alrum i forlængelse af stue med udgang til have. Køkkenet er fra HTH og er opgraderet med bl.a. Quooker, integrerede Siemens-hvidevarer samt elektriske ovenlysvinduer, der sikrer et naturligt og behageligt lysindfald. Badeværelset er udstyret med Grohe SmartControl-brusesystem, væghængt toilet og en eksklusiv kombination af badekar og bruseniche. Dertil kommer velvalgte el- og VVS-tilvalg – med en integreret centralstøvsuger bliver den daglige rengøring gjort nem og bekvem. Alt i alt en bolig, hvor materialer, detaljer og design er valgt med fokus på komfort og et gennemført, luksuriøst udtryk.Grunden er på 337 m² og fremstår allerede med grøn græsplæne og plantet kirsebærlaurbær busk. Som kommende køber har du fortsat mulighed for at sætte dit eget præg på udemiljøet – eksempelvis med terrasse, blomsterbede eller et udekøkken. Derudover er der mulighed for at udnytte yderligere 27 m² til fx carport, redskabsskur eller lignende.Huset har privat indkørsel med mulighed for parkering af bil (samt privat cykelparkering i gårdens nordvestlige hjørne) området kan også anvendes til eventuelle affaldscontainere eller generel opbevaring. Fra Elmegården er der havelåge som fører til offentligt stisystem. Derfra er der fri adgang til cykel- og gangstierne – herfra når du bl.a. Bella Center Metro på kort tid. Det nære område omkring Bella Center Metro er nyt og i rivende udvikling med dagligvarebutikker, grønne parker, legepladser, bagerier, caféer og restauranter. Daginstitutioner, børnehaver, skoler og andre hverdagstilbud ligger inden for kort afstand, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.Elmegården er en fredelig og veldrevet haveforening, præget af nyopførte boliger og grønne omgivelser – ikke mindst består miljøet af et stærkt fællesskab. Her arrangeres hyggelige fællesspisninger, og beboerne har adgang til et festlokale til sociale arrangementer. For børnefamilier er der flere legepladser i området, og de trygge aflukkede havelåger giver ro i maven. Kongelundsvej 92Q- velkommen til.


