Beskrivelse
I en flot rødstensejendom udbyder vi nu en velindrettet og hyggelig lejlighed med en attraktiv beliggenhed. Her får du nemlig hjemme nær både natur og byliv – og dét er både i form af Valbys lokale stemning samt Københavns mere metropolitanske områder.
Først og fremmest skal vi dog spole tiden tilbage til 1931, hvor ejendommen her blev opført. Den fremstår fortsat klassisk og indbydende med mansardtag, høj sokkel og en detaljerig murstensfacade. Omkring ejendommen er der skabt en grøn ramme af beplantning, som i særdeleshed gør sig bemærket i det private gårdområde. Her kan du bl.a. sidde i rammerne af en pergola med slyngplanter, mens de fine græs- og flisearealer også byder op til udeliv.
Du skal med op på første sal, hvor hjemmet folder sig ud på behørig afstand af gadeplan. Her åbner hoveddøren op til en rummelig entré, der på den ene side er åbnet helt op til det veludstyrede køkken. Det skaber en behagelig rumfornemmelse helt fra start, ligesom det giver ekstra luft omkring madlavningen. Både køkken og bad har desuden en god størrelse, og du finder moderne faciliteter som separat brus, vaskemaskine og opvaskemaskine i hjemmet. Herudover fordeler kvadratmeterne sig ud mellem tre leverum, hvor det f.eks. er oplagt at indrette to soveværelser og en dagligstue. Men i det hele taget tilbyder hjemmet fleksible indretningsmuligheder og kan derfor følge livets forskellige faser.
Beliggenheden fuldender det gode udgangspunkt og placerer dig mellem Valbys indre liv og de naturskønne rammer omkring Damhussøen og Vigerslevparken. Dermed kan de fleste behov hurtigt opfyldes, hvad end de lyder på en gåtur i det grønne eller et slag billard på en lokal bar. Selvfølgelig er hverdagen også nær med indkøb, gode skoler, dagtilbud og deslige inden for nogle hundrede meter, og den offentlige transport er helt i top med gåafstand til S-tog, så du hurtigt kommer omkring, selv når det er for koldt og vådt til at cykle.


