Beskrivelse
Indflytningsklar familievilla på Irmelinsvej – 199 m² i ét plan med attraktiv beliggenhed
Indflytningsklar familievilla på Irmelinsvej – 199 m² i ét plan med attraktiv beliggenhedPå én af Kongens Lyngbys mest eftertragtede villaveje udbydes nu en sjælden og indbydende etplansvilla – en moderne familieresidens, hvor arkitektur, funktionalitet og naturskøn beliggenhed går op i en højere enhed.På Irmelinsvej møder du en stilren og velholdt bolig på 199 m², smukt placeret på en 709 m² ugeneret grund med solrige terrasser, en lukket gårdhave og en frodig have, der indrammer hjemmet med ro og privatliv. Villaen er oprindeligt opført som lavenergihus i 1983 og nænsomt udbygget i 2019 – med respekt for det arkitektoniske udtryk og med fokus på bæredygtighed. Her er solceller, genvex-anlæg og luft-til-luft varmepumpe – en grøn bolig med lavt energiforbrug.Indenfor møder du en elegant og lys atmosfære. Hjemmets hjerte er det store, åbne opholdsmiljø med stue og spisestue i naturlig forlængelse – ideelt til både selskabelighed og hverdagsliv. De markante vinduespartier skaber en flydende overgang mellem inde og ude, hvor haven altid er nærværende.Den gennemtænkte planløsning rummer fem værelser i to separate afdelinger – perfekt til familien, der værdsætter både samvær og privatliv. Derudover får du to lækre badeværelser, et funktionelt bryggers med egen indgang og gode parkeringsforhold i både carport og indkørsel.Beliggenheden er sublim. Irmelinsvej er en fredelig oase midt i byen – få skridt fra Engelsborgskolen og nær både Lyngbys pulserende byliv og naturens stilhed omkring Lyngby Sø, Mølleåen og Hareskoven.


