Beskrivelse
Stor villa med god plads i Frederikssund
Stor villa med god plads i FrederikssundVelkommen til denne centralt beliggende villa i hjertet af Frederikssund, som tilbyder masser af plads og muligheder for den store familie. Huset er funktionelt indrettet med et rummeligt stueplan, hvor en lys og åben entré giver adgang til to værelser, et badeværelse samt en stor, indbydende stue, der ligger i åben forbindelse med køkkenet. Herfra kan man nemt nyde samværet med familien, uanset om det er ved spisebordet eller i sofaområdet. Ligeledes er der herfra en dejlig adgang til en privat og hyggelig have. Fra stueplan er der adgang til 1. salen, der rummer imponerende seks værelser samt endnu et toilet. Denne fleksible indretning giver rig mulighed for at skabe individuelle løsninger efter behov, hvad enten det drejer sig om børneværelser, hjemmekontorer eller hobbyrum.Ejendommen fremstår generelt velholdt, men giver også plads til, at den kommende ejer kan sætte sit eget præg med små projekter og opdateringer.Beliggenheden er ideel, tæt på alt hvad du behøver i hverdagen – indkøb, skoler, institutioner og offentlig transport ligger i gå- og cykelafstand. Her får du en skøn kombination af central beliggenhed og plads til hele familien i en bolig, der byder på mange muligheder.Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk


