Beskrivelse
Unik ejendom med både sommerhus, helårshus og to garager
Tæt på både skov og strand finder I denne unikke ejendom, der ikke bare består af et dejligt helårshus, men som også rummer et sommerhus samt to gode garager, hvor I får plads til de pladskrævende projekter.\n\nDe to boliger er delt op i hver deres afdeling, og alligevel er der fin forbindelse mellem dem takket være et gangareal. Fra dette gangområde er der også er adgang til en kælder med vaskerum og to disponible rum.\n\nDen første afdeling præsenterer sig i en klassisk murermesterstil, hvor stueplanet har et køkken-alrum, en stue med karnap og et gæstetoilet, mens førstesalen byder på et dejligt soveværelse og et badeværelse. Alt fremstår særdeles pænt i en nydelig kombination mellem herskabelige detaljer og en landlig, idyllisk atmosfære.\n\nDen anden boligdel har et køkken-alrum, et badeværelse, et bryggers og en skøn stue med brændeovn, hvorfra der er videre adgang til en vidunderlig udestue. Her oplever I en nærmest sydlandsk stemning, som især skyldes vinranken og det henrivende lysindfald. På førstesalen er der tre gode værelser, endnu et badeværelse og en repos, der let kan fungere som endnu en stue.\n\nGaragerne bidrager med ekstra kvadratmeter til de pladskrævende hobbyer, og I kan ligeledes se frem til meget hyggelige, grønne og velpassede udearealer, der fremstår parklignende.\n\nBåde stranden og skoven er inden for nær rækkevidde med et hjem på denne adresse, og til fods når I også nemt indkøbsmuligheder og bus. Rønne byder desuden på skole og dagtilbud, og en tur til den charmerende bymidte med caféer, spisesteder og utallige nichebutikker kan let lade sig gøre på cykel.\n\nLyder det som et sted for jer? Så kontakt os allerede i dag for at høre mere.


