Beskrivelse
Stråtækt idyl på attraktive Løjt Land
Stråtækt idyl på attraktive Løjt LandI det attraktive Barsmark få kilometer fra Løjt Kirkeby ligger dette idylliske hus med stråtækt tag, sprossede vinduer oghvidkalkede facader. Ejendommen kan dateres helt tilbage til 1777 og man kan i dag stadig fornemme den oprindelige charme ved huset både udvendigt og indvendigt. Indvendigt er huset renoveret i 2021 og sælger har i den forbindelse formået at bevare den landlige stil, bl.a. ved at bibeholde de gamle lofter og synlige bjælker. Sælger har i 2019 installeret luft til vand varmepumpe og stueetagen opvarmes via gulvvarme. Inden døre byder hjemmet på 82 stemningsfulde kvadratmeter som fordeler sig over to etager. I stueetagen bydes I velkommen i entré med trappeløb til 1. sal. Herfra videre adgang til godt badeværelse med brus og plads til vaskesøjle. Det charmerende køkken med plads til spiseplads ligger i delvis åben forbindelse med den hyggelige stue hvor der er plads til både spise- og sofaarrangement. Husets 1. sal byder på god repos samt værelse. Ejendommen er beliggende på 2.052 kvm. grundstykke der primært består af egen lille skov.Til boligen hører desuden en god garage på 27 kvm. Selvom I bosætter jer på landet, er der kun to kilometer til hverdagens fornødenheder i Løjt Kirkeby, hvor I både finder indkøbsmuligheder, pasningstilbud, Løjt Kirkeby Skole og gode sportsfaciliteter. Strand og skov er ligeledes kun tre kilometer væk, og både motorvejen og Aabenraa kan begge nås i bil på blot 15 minutter.OBS! Som en ekstra vigtig detalje er ejendommen godkendt til flexbolig.


