Beskrivelse
Velbeliggende villa i rolige omgivelser centralt i Løjt
Velbeliggende villa i rolige omgivelser centralt i LøjtI børnevenligt og efterspurgt kvarter i Løjt, finder I nu dette attraktive og veludnyttede hus på 146 kvm. Huset er opført i 1968 og fremstår i kalksandsten og med træ/alu vinduer fra 2007. Indvendigt bliver I budt velkommen i stor og indbydende hall med gulvvarme og adgang til toilet. Herfra har I adgang særskilt værelsesafdeling samt opholdsafdeling. Værelsesafdelingen består af 3 værelser, soveværelse samt funktionelt badeværelse med gulvvarme. Husets køkken fremstår i lyse elementer fra 2007og her er gode opbevaringsmuligheder samt spiseplads. Herfra udgang til husets funktionelle bryggers som ligeledes er fra 2007 og holdt i lyse elementer fra Invita. Husets hyggelige spisestue binder køkkenet sammen med den store hyggelige opholdsstue med kig til skønt terrasseområde. Huset, og særligt opholdsstuen bærer præg af et enormt godt lysindfald og en god rumfølelse. Derudover er det tydeligt at sælger gennem hele sin ejertid har gjort en dyd ud af at vedligeholde huset hvorfor det står meget indbydende. Til huset hører en dejlig solrig have med mange muligheder mens du får en god garage på 32 kvm. Huset ligger helt optimalt for familien da børnene trygt kan komme til Løjt Kirkeby skole som desuden er en af de mest populære skoler i Aabenraa kommune. Løjt byder generelt på et enormt stærkt lokalsamfund og i samme område som skolen ligger byens idrætsforening og Løjt Børnehus, der er en integreret institution. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk


