Beskrivelse
Landligt beliggende udsigtsvilla i naturskønne omgivelser
Landligt beliggende udsigtsvilla i naturskønne omgivelserPå Lundsbjerg Møllevej 35 finder I en villa, der kombinerer en fantastisk beliggenhed med rummelighed og funktionalitet. Her bor I midt i naturskønne omgivelser – omgivet af marker og skov og med udsigt til Aabenraa Fjord. Området inviterer til alt fra afslappende gåture, løbeture, cykelture eller hyggelige ture med hunden samtidig med, at det er ideelt for familier, da både skole, daginstitutioner og idrætsfaciliteter ligger indenfor 6 minutters cykelafstand.Huset er opført i 1984 og rummer hele 231 kvm. bolig fordelt på halvandet plan. I stueplan finder man hjemmets naturlige samlingspunkt – hjerterummet hvor køkken/alrummet er i åben forbindelse med stuen og hovedtemaet er udsigten til både marker og fjord og skov, der skaber en helt særlig stemning i hjemmet. I samme plan finder i en god forældreafdeling med soveværelse og tilhørende badeværelse. Derudover rummer stueetagen et praktisk bryggers, to værelser, en rummelig entré samt et gæstebadeværelse. På førstesalen finder I hele 6 værelser samt et badeværelse. Udendørs venter jer en grund på hele 4.994 kvm. Her finder I flere gode solkroge mens der både er en dobbelt carport, godt udhus med værksted samt et udhus der tidligere er brugt som stald til to heste. Ejendommen opvarmes med elvarme og suppleres af et 6KW solcelleanlæg. Derudover er der installeret en pillebrændeovn samt to luft-luft varmpumper. Ejendommen ligger idyllisk med kun 300 meter til skoven med Agsø sø samt 1 km. til kysten. Hverdagens nødvendigheder er samtidig indenfor kort køreafstand. Det tager små 5 minutter at køre til Stubbæk, hvor der er skole og daginstitutioner mens Aabenraa by kan nås på under 10 minutter. Alt i alt en skøn ejendom med en helt særlig beliggenhed, hvor natur, ro og familieliv går hånd i hånd. Når du køber en bolig gennem EDC, har du mulighed for at få en gratis flytteforsikring. Ønsker du denne, skal du sende en mail med “Ja tak” til flytteforsikring@gjensidige.dk


