Beskrivelse
Håndværkertilbud med mange mulighederÅlkærvej 2B, 6500 Vojens, byder på en ejendom med mange muligheder for den rette køber, der har hænderne skruet godt på og lysten til at skabe sit eget. Huset er et klassisk håndværkertilbud, der trænger til en gennemgående renovering, men til gengæld rummer det en solid planløsning og gode kvadratmeterBoligen er indrettet med en entré, hvorfra der er adgang til både stue og køkken. Stuen er rummelig og er i dag opdelt med soverum i den ene ende. Stuen ligger i forlængelse af et alrum med udgang til en sydvendt terrasse, der giver mulighed for at skabe en hyggelig udendørs oase. Køkkenet ligger i forlængelse af alrummet og kræver en opdatering, men rummer potentiale for at blive boligens samlingspunkt.Derudover finder man et badeværelse med badekar samt et bryggers med adgang til viktualierum. Fra fordelingsgangen er der adgang til flere disponible rum. Til ejendommen hører også et værksted/fyrrum, der ligger praktisk placeret ved siden af garagen, hvilket giver gode muligheder for den pladskrævende hobby eller til opbevaring.Garagen har direkte adgang fra indkørslen via port, og derudover er der en lille kælder med endnu et disponibelt rum. Udenfor får man en stor have med masser af plads til leg, haveprojekter og afslapning.Ejendommen ligger i lille landsby med forholdsvis kort afstand til Vojens eller Gram by og de daglige fornødenheder.


