Beskrivelse
Renoveret villa med god planløsning – tæt på skole, natur og byliv
Velkommen til Gyvelvej 12 – en totalrenoveret og indflytningsklar villa på 144 m 2 , beliggende på en stille villavej i Vojens. Her får du et moderne hjem med en gennemtænkt planløsning og et flot materialevalg – tæt på skole, indkøb, idrætsfaciliteter og grønne områder.
Boligen er ideelt indrettet med to separate afdelinger. I den ene del finder du to gode værelser og et flot badeværelse, mens den anden del rummer et rummeligt forældresoveværelse med tilhørende kontor eller walk-in.
Fra kontoret er der adgang til et tilstødende lokale, som er godkendt til beboelse – perfekt som ekstra værelse, hobbyrum, teenageafdeling eller måske et hjemmekontor med egen indgang.
Centralt i huset ligger det lyse opholdsrum, hvor køkken og stue går ud i ét og danner rammerne for hverdagens samvær. Hertil kommer et praktisk bryggers med egen indgang samt fjernvarme og gulvvarme i store dele af huset, som sikrer en behagelig varmeøkonomi året rundt.
Udenfor venter en skøn og nem have på 893 m 2 med masser af plads til leg, hygge og udeliv – samt en rigtig fin carport og god indkørsel med plads til flere biler.
En moderne og totalrenoveret bolig, der står klar til nye ejere, som ønsker sig et hjem med plads, funktionalitet og et flot udtryk – centralt i Vojens.


