Beskrivelse
Charmerende landsted med 3,4 ha og masser af plads og muligheder.
Drømmer du om at bo på landet med god plads, frisk luft og rolige omgivelser? Så er dette landsted lidt udenfor Veerst måske noget for dig. Her får du en flot og rummelig bolig på hele 192 m² fordelt på stue og 1. sal – og dertil kommer hele 3,4 hektar jord med skøn natur, lille vandhul og direkte grænse til skov. Det giver dig masser af muligheder for både hobby, dyrehold eller blot at nyde naturen i fred og ro.Boligen fremstår velholdt med flere flotte detaljer, hvor man tydeligt mærker, at der er tænkt over både stil og funktion. Køkken/alrummet blev moderniseret i 2022 og byder på lyse bambuselementer, gaskomfur med el-ovn og et råt murstenslook, der passer godt til husets landlige stil. Stor vinkelstue med masser af lys og udgang til en hyggelig udestue med skøn udsigt.I stueplan finder du desuden et praktisk bryggers med rå murstensvæg, badeværelse, et viktualierum og et soveværelse. På 1. salen er der synlige bjælker, et værelse samt et stort multirum, der nemt kan opdeles i to ekstra værelser, hvis behovet opstår.Udenfor venter flere gode udhuse, som kan bruges til opbevaring, værksted, dyrehold eller hobbyprojekter. Grunden er et kapitel for sig – med smukt natur, store træer og nyplantet løb og nåletræer, lille vandhul og grænsende direkte op til skoven. Her får du en helt særlig ro og et rigt dyreliv lige uden for døren.Ejendommen ligger i rolige omgivelser blot få minutters kørsel fra Veerst, hvor du finder et godt lokalsamfund. Egtved, Vejle og Vejen nås på kort tid, så du bor fredeligt – men stadig med byliv inden for rækkevidde.


