Beskrivelse
Villa i 3 plan beliggende i Erritsø tæt på natur og Lillebælt
Her er tale om en meget velholdt villa i 3 plan beliggende centralt i Erritsø med hele 194 etagemeter, som kan rumme den store børnefamilie. Ejendommen er gennem de seneste år renoveret med tag oplagt i 2010, vinduerne fra 2004, lyst Designa køkken fra 2016 samt badeværelse fra 2002.
Ejendommen er beliggende på rolig villavej med udsigt til grønne områder heraf skov og sø. Her er sti til skole, og gå-afstand til Sandal Strand. Endvidere kort afstand til indkøb og motorvejsnettet. Kildeskoven, der umiddelbart støder op til huset er en fantastisk legeplads for børnene med de fedeste klatretræer og med fantastiske muligheder for at bygge huler og lege i mange, mange timer.
Villaen er logisk indrettet, hvilket giver en god sammenhæng imellem opholdsrum og værelser.
Ejendommen indeholder: Entré med trappe til 1. sal og kælder. Pænt lyst Designa køkken med masser af udtræksskuffer og skabsplads. Fra køkkenet kommer man ind i alrummet med plads til hele familien. Alrummet ligger i åben forbindelse til stuen hvorfra man har direkte udgang til den højt hævede syd/vest vendte træterrasse også med plads til hele familien. De mange vinduespartier i stuen og alrum giver et fantastisk lysindfald. Endvidere i stuen har man husets badeværelse med gulvvarme.
1. salen indeholder: repo, ældre men velholdt gæstetoilet samt 2 rummelige værelser samt stort soveværelse.
Kælderen med egen indgang og god loftshøjde har utallige muligheder med flere gode disponible rum til mange forskellige anvendelsesmuligheder.
Der er tilhørende nem haveanlæg primært med græs samt fine parkeringsforhold til huset.
Ejendommen skal opleves – så book en fremvisning allerede i dag hos din lokale Realmæglerne Boligbutikken Fredericia på tlf.nr. 88 44 20 70.


