Beskrivelse
Stilsikker renoveret byvilla i midtbyen
Stilsikker renoveret byvilla i midtbyenPå Gl. Landevej får du en særdeles bynær adresse, og kun få minutters gang til bl.a. Hernings gågade og til Torvet mv. Byvillaen med husnummer 48, ligger tilbagetrukket, og er en klassisk og gedigen villa, som nu skal sælges til nye beboere og oplevelser. Kvarteret omkring Gl. Landevej er meget bynært og attraktivt med en ideel placering i forhold til alt hvad byen og hverdagen tilbyder. Skoler, videregående uddannelser, indkøb, sportstilbud og daginstitutioner ligger alt sammen i nærheden og kan nås hurtigt til fods eller på cykel. Selve boligen er opført i 1943, men er senere totalrenoveret, til en moderne og stilsikker bolig. Facaderne i gule mursten har bl.a. fået følgeskab, af antracitgrå træ/alu vinduer i 2012/13 sammen med et sort tag fra 2013. Byvillaen består af 2 plan, og har 92 m2 på begge etager. Boligen er en fornøjelse at opleve, og indretningen er flot moderniseret i både udtryk, materialer og anvendelse. I stueplan er der indrettet med entre, soveværelse, stort badeværelse, køkken/alrum og stue. Fra alrummet er der så tilbygget en ophævet træterrasse med overdækning og redskabsrum, som inddrager uderummet på en unik og funktionel måde. Et stort vinduesparti med fast dør mellem terrassen og alrummet, gør både adgang og udsigt dertil optimal. Byvillaens alrum og stue, adskilles af flotte franske glasdøre, og har også en specialbygget bogreol og indbygget brændeovn i væggen imellem de to rum, Etagen under, er renoveret i samme gennemførte boligstandard, og rummer 2 store disponible rum med klinker og gulvvarme, samt hvidpudsede vægge. Etagen har også egen ind/udgang, og ligesom øverst, også et pænt badeværelse med bruser. Derudover er der stort bryggers, og et isoleret depot med skydedør under den overdækkede træterrasse. Al inventar og materialevalg i indretningen, er stilfuldt og tiltalende, med sjæl og en varm stemning hvor man kan føle sig hjemme. Køkken, badeværelser og garderober er gennemført i hvidt inventar, mens gulvene er massive plankegulve, eller mørke og stilrene klinker, med delvis gulvvarme på begge etager. Omkring boligen følger 505 m2 grund med, hvor der foran byvillaen er flisebelægning, og god plads til parkering af biler. På bagsiden er der en dejlig helt ugenert og lukket have, med stor fliseterrasse, nedenfor den ophævede træterrasse. Her kan I nyde skøn læ sammen med eftermiddags- og aftensol, og foran terrasserne strækker græsplænen sig, mens grunden yderst lukkes af plankehegn, buske og træer mod kvarteret.


