Beskrivelse
Prisvenlig 2V’er med udsigt til skov på attraktiv adresse i Odder
I flotte, grønne omgivelser dejligt centralt i Odder ligger denne toværelses lejlighed, der har et fornuftigt prisleje, hvor de fleste kan være med. Den veldisponerede lejlighed har base i et hyggeligt kvarter med parklignende omgivelser og ligger desuden direkte op til et mindre skovområde, som I har udsigt til fra stuen.Den fine lokation betyder, I har fornemmelsen af at være i ét med naturen, alt imens I har trygheden og nærheden til naboerne omkring. Foran ejendommen er der mulighed for parkering, og via kvarterets gode stisystem har I direkte adgang til alle faciliteterne i centrum – herunder offentlig transport til Aarhus, Skanderborg og Horsens.Der er kun en enkelt underbo og separat indgang til lejligheden, så I har følelsen af at kunne være jer selv. Samtidig får I brugsret til den indhegnede forhave, hvor der er plads til at stille cykler, barnevogn og lidt hyggeligt møblement, så I kan nyde udelivet på egen matrikel.Den skarpe pris på lejligheden er sat med øje for, at vinduerne skal udskiftes og at skabe luft i budgettet til eventuelle andre moderniseringer, der dog på ingen måde er påkrævet. Lejligheden er velindrettet med fuldt loft og skunke, som kan udnyttes med hyldeplads, så I er ikke begrænset af skråvæggene. Derudover er der lavet et ekstra værelse med skydedør, så der er mulighed for at flytte ind med et barn.Mens den sydvestvendte stue nyder godt af udsigten mod skoven med den lille sø, har soveværelset og køkkenet et dejligt kig ud mod det rolige villakvarters rare miljø. I badeværelset er der plads til en vaskemaskine, mens der kan installeres en tørretumbler under trappen i entréen. I lejligheden er der desuden forberedt til fibernet.Er det jer, der skal være de nye heldige ejere af denne velbeliggende lejlighed til under en million? Så ring for nærmere information, mens tid stadig er.


