Beskrivelse
Totalrenoveret villa på opvokset grund 150 meter fra vandet i Hou
Det er et totalt nyrenoveret hus med en eminent og meget kystnær beliggenhed i Hou, der nu kan blive jeres her på Villavej 5. I 2025 er det oprindelige murstenshus blevet gennemgribende istandsat og udvidet med en velintegreret tilbygning i træ, som tilsammen fungerer som en flot og moderne helhed. Fremhæves skal også haven, der er pænt opvokset og velanlagt med tre gode terrasser, hvor I kan sidde fuldstændig privat og nyde den skønneste aftensol.Fra adressen er der kun 150 meter til vandet og den lækre badestrand i en lige linje, og gåturen dertil er hurtig via en sti. Villaen ligger i den gamle bydel i Hou med behagelig kort afstand til skole, daginstitution og den lokale brugsforening. Hou er desuden kendt for sit stemningsfulde havnemiljø, og her er flere forskellige aktiviteter og kulturelle tilbud for både børn og voksne.Beboelsen disponerer over 138 kvadratmeter, som er fordelt på to gode værelser, et bryggers og et badeværelse udover to sammenhængende stuer og et lækkert, højloftet køkkenalrum som er placeret i den nyopførte tilbygning, som også er fint forbundet med udemiljøet. Udover terrassedørene er der således en foldedør, der kan skydes helt til side, så terrasse og bolig nærmest smelter sammen. I stuen er der mulighed for at etablere et trejde værelse, hvis man måtte have behov for dette.Det moderne køkken byder på stenbordplade, Quooker og ubrugte hårde hvidevarer. Flere steder er der akustikvenlige Troldtekt-lofter og pæne gulve i egetræ, og der er gulvvarme i alle rum på nær i de to værelser. Bemærk også de mange charmerende vinkler og lyset, der strømmer ind fra forskellige sider.Haven er velpasset gennem årene, og dens varierede beplantning betyder, at den er ganske uforstyrret og helt fri for indkig. Her er heller aldrig spredt kunstgødning, så jorden er meget sund. To af de i alt tre solterrasser er i træ, og dertil kommer et udhus og en carport med et skur.


