Beskrivelse
Moderniseret ferielejlighed med udsigt til vandet i Øer Maritime Ferieby
Skøn feriebolig med en attraktiv beliggenhed i Øer Maritime Ferieby, hvor udsigten over kanalen kan nydes både inde og ude.Boligen fremstår lys og moderniseret med store vinduespartier imod kanalen, hvor I får vandet helt tæt på. Her får I 70 veludnyttede m² fordelt på to plan. Lækkert køkken, hvor udsigten over vandet kan nydes imens der bliver kokkereret. Alrum med spiseplads i forlængelse af køkkenet samt stue, hvor her indbydes til hyggelige stunder med hele familien i sofagruppen. Herudover to gode værelser på 1. salen, et lille repos med plads til en ekstra soveplads samt et flot badeværelse.De solrige sommerdage kan nydes på de skønne terrassearealer, hvor der indbydes til grillaftener for familien imens udsigten til vandet forkæler øjnene.Som en del af ejerforeningen har I brugsret og adgang til feriebyens faciliteter. Her er både svømmehal med wellness og sauna, restaurant, padelbane, tennis, badminton m.m.Øer Maritime Ferieby er bygget på 7 øer, alle forbundet med hinanden ved hjælp af gang- og bådebroer. Går I en tur på tværs af de forskellige øer, kan I virkelig mærke den hyggelige og maritime stemning samt opleve den unikke følelse af ferie. I er dog stadig tæt på Ebeltoft by, da her kun er 10 minutters kørsel fra adressen. I Ebeltoft By finder I bl.a. de charmerende, brostensbelagte gader, restauranter, kulturellebegivenheder og meget mere. Endvidere er der kort afstand til Øer strand, som er velbesøgt hvert år samt kort afstand til en af landets bedste mountainbike baner.Huset udlejes begrænset gennem Landal. Udlejningsaftalen kan overtages af køber.


