Tulipanparken 26, 8700 Horsens

8700 tulipanparken 26 1
 
0 0 votes
Global vurdering
0 Anmeldelser
Inline Feedbacks
Vis alle anmeldelser

Beskrivelse

Klassisk funkischarme, moderne komfort samt garage – Alt sammen i hjertet af Stensballe!
Velkommen til Tulipanparken 26 – En flot, spændende og løbende moderniseret Bothe-villa, hvor klassisk funkisarkitektur møder moderne komfort og gennemtænkte løsninger. Her får du en bolig med masser af personlighed, charme og de karakteristiske funkis-detaljer, som giver huset sjæl og særpræg.

Villaen byder på en gennemført planløsning med store, lyse leverum og mange smukke detaljer som synlige bjælker, fuldmurede vægge og et naturligt lysindfald fra de store vinduespartier. Det stilfulde køkken-alrum, den store stue, bryggers samt forældreafdelingen med det tilhørende badeværelse og walk through, blev renoveret i 2007/08 og er sidenhen opdateret med bl.a. damppejs, indbygget skabsvæg og korrekt finish. Børneafdelingen med 2 gode børneværelser samt et smukt badeværelse med både messingdetaljer, indmuret messingarmatur og flotte klinker, er nyligt renoveret i 2025 – alt udført med fokus på kvalitet, funktionalitet og æstetik.

Boligen er udstyret med gulvvarme i hele huset, hvilket skaber en behagelig varme og understreger den moderne komfort. Huset er energioptimeret med 2-lags træ/alu-vinduer fra 08. Taget er efterisoleret, tilført nyt tagpap og flotte inddækninger, ny stern med indbygget lys samt ovenlys – alt sammen i 2022. Udenfor venter en stor, skøn have med masser af plads til leg, afslapning og udeliv. Her finder du både frugttræer, grønne plæner og et solrigt terrassemiljø mod syd og vest. Den store isolerede garage er ligeledes efterisoleret til ny standard i både gulv, vægge og loft samt tilført gulvvarme og elport. Ideel til både biler, hobby, værksted eller familiens fester. Desuden mødes man af en flot nyanlagt indkørsel! Beliggenheden er i særklasse – på en af Stensballes mest attraktive adresser, på et roligt og trygt vænge i et område præget af stisystemer, legepladser og grønne omgivelser. Her bor du tæt på skov, badestrand og smuk natur, og samtidig i kort gåafstand til skole, institutioner, fritidsaktiviteter og indkøb. Der er desuden let adgang til både Horsens og landevejen mod Aarhus.

Tulipanparken 26 er en villa med det helt rigtige funkis-look, som mange efterspørger! En ejendom, der på smukkeste vis kombinerer klassisk arkitektur med moderne bekvemmelighed. En bolig for den kvalitetsbevidste familie eller det etablerede par, der ønsker charme, kvalitet og plads til livet.

Anmeldelser: 0

Global vurdering (0 vurderinger): ukendtukendtukendtukendtukendt

Stamdata

Tulipanparken 26, 8700 Horsens4.295.000 kr.27.710 kr/㎡ukendte ejerudgifterVillaEnergimærke: CStørrelse: 155 ㎡Grund: 1086 ㎡Antal værelser: 5Opført i: 1977Sidste tilstandrapport er fra: 2025-10-21 check den her

0
Vi savner din anmeldelse, håber du bidrager :-)x