Beskrivelse
Velholdt 60’er-villa på lukket vænge
På et roligt, lukket boligvænge i Daugbjerg ligger en fin rødstensvilla, der emmer af lys, luft og muligheder – og nu kan den blive starten på jeres næste boligkapitel! Her kan solisten, parret eller den lille familie finde hjem med plads til at trække vejret, lege og leve i eget tempo uden at miste forbindelsen til hverdagens gøremål.Boligens 96 kvadratmeter er fordelt med omtanke. Køkkenet har god bord- og skabsplads, klar til både hverdagsmiddage og weekendeksperimenter, mens vinkelstuen fanger dagslyset fra flere verdenshjørner og giver kig ud over haven samt til de åbne vidder bag huset. Dertil kommer to regulære værelser – det ene med originale, indbyggede skabe – samt et brusebadeværelse. Kælderen tilføjer nogle gode bonuskvadratmeter med flere disponible rum til opbevaring, hobbyprojekter eller værksted, herunder ét isoleret værelse med varme.Hver del af boligen har et formål, men der er samtidig mulighed for at sætte sit eget præg, hvis I ønsker at modernisere hjemmet: Måske med et køkken-alrum eller et ekstra værelse i vinkelstuen?Udenfor venter en stor terrasse mod syd, hvor solen kan nydes i fulde drag, mens baghaven åbner sig mod åbne vidder. Her kan børnene lege frit på plænen, kaste bold eller blot nyde pladsen, mens roen langsomt sænker sig over markerne, og udsigten strækker sig uforstyrret. Til bilen hører garage, og med lydisolerede vinduer ud mod vejen forbliver husets indre et fredfyldt rum midt i landskabets rytme.I Daugbjerg er lokalsamfundet varmt og levende med flere arrangementer og et trygt naboskab. Naturen folder sig ud omkring Dybdalskovens fredede stier, mens Kalkgruberne venter på eventyr for hele familien i forårs- og efterårssæsonen. Tre kilometer til både Mønsted og Sjørup betyder desuden skole og indkøb inden for rækkevidde, og førstnævnte tilgås nemt via skolebussen, der stopper lige foran døren. Kalder bylivet, er der godt tyve minutter bag rattet til Viborg.Velkommen til!


