Beskrivelse
Stilfuld, rummelig lejlighed med udsigt og flot lysindfald
Midt i Hobro finder man denne lyse, velholdte lejlighed, som placerer sig øverst oppe på anden sal med udsigt til både himmel og hustage. En bolig, der står med masser af sjæl og muligheder takket være store rum, skrånende lofter og franske altaner i både stue og køkken. Lejligheden rummer to værelser, nyere spisekøkken, moderniseret badeværelse og en stue med et sjældent flot lysindfald.


