Beskrivelse
En ejendom som skal ses og opleves!
En ejendom som skal ses og opleves!Særdeles charmerende og meget idyllisk ejendom beliggende lige uden for Brønderslev by. Fra ejendommen er der ca. 4 km ind til Brønderslev centrum, hvor der er cykelsti det meste af vejen. Ydermere er ejendommen beliggende let tilgængeligt til motorvejsnetværket. Ejendommen er løbende renoveret med stor respekt for den landlige stil og charme, men med fokus på moderne komfort, hvorfor der er lavet gulvvarme i store dele af stuehuset. Stuehuset fremstår lyst og indbydende med følgende indretning: indgang via lyst vindfang, som leder til en åben hall hvorfra der er adgang til en dejlig lys spisestue med god plads og udgang til haven, dejlig lys opholdsstue ligeledes med udgang til terrassemiljø i haven, pænt og rustik spisekøkken, pænt badeværelse med bruseniche, mulighed for seperat afd. med eget køkken og badeværelse, samt vaskerum og entre. Ejendommens 1. sal er indrettet med dejlig lys stue, stort soveværelse med tilhørende toilet, samt tre fine værelser. Den 3.209 m² store grund er hyggeligt anlagt med flere forskellige terrassemiljøer og hyggelige kroge bl.a. med flot orangeri og lysthus – begge med tilhørende terrasser. På ejendommen findes også et stort værksted og udhus med plads til diverse hobby projekter.Ejendommen har tidligere været brugt som to-familie bolig, hvilket nemt kunne reetableres. Alt i alt en ejendom som skal ses og opleves!


